Regler for leje

indvendigt interiør i butik, hvide reoler med luksus secondhand tøj, grønne planter og interiør borde og accessories

Regler for leje

Regler for reolleje

  1. Minimum 15 varer som er efterspurgte mærker eller moderigtige.
  2. Varerne skal matche sæsonen.
  3. Varerne skal være i pænt stand, nystrøget og nyvasket/nyrenset.
  4. Tøjreolerne må indeholde tøj, sko og tasker, ikke ting, brugskunst, kosmetik, neglelak, shampoo og parfumer.
  5. Maks 25 bøjler på reolen af gangen.
  6. Maks 4-5 par sko på reolen af gangen.

Tøjreolerne må indeholde tøj, sko og tasker til kvinder, men ikke ting og brugskunst. Herunder heller ikke parfumer, kosmetik, shampoo og neglelak. Det er muligt at leje en sort reol, som er beregnet til smukke brugsting og design. Er du i tvivl om, hvorvidt dine varer passer ind, er personalet altid behjælpelig med rådgivning.

Vi ønsker maks 25 bøjler på reolen og max 4-5 par sko. Bruger du buksebøjler vil antallet af bøjler være færre. Ingen stakke – dvs. kun 2 striktrøjer eller 2 par bukser ovenpå hinanden. Derefter er det selvfølgelig muligt at fylde op løbende som dine varer bliver solgt. Da det er vigtigt, at din reol er præsentabel og ikke overfyldt.

LuksusBank skal være en butik med modetøj og gerne af god kvalitet og kendte mærker. Det er dog ikke mærket der er vigtigst, det er standen og kvaliteten på tøjet. Personalet er i sin ret til at afvise varer, der ikke opfylder vores betingelser. Kontakt os meget gerne, før du booker, hvis du er i tvivl.


Opsætning af varer

Når du har booket din reol, kan du komme med dine prismærkede varer om torsdagen fra kl. 11 og senest kl. 16:30. Hvis du ikke dukker op inden butikken lukker på startdagen, kan LuksusBank, uden varsel, leje reolen ud til en anden, medmindre det er aftalt med personalet på forhånd.

Vi anbefaler, at du afhenter dine stregkoder et par dage før du skal stille op (dog tidligst 8-10 dage før). Så kan du i ro og mag sidde derhjemme og udfylde dine prismærker.

Har du ikke prismærket hjemmefra, må du forvente, at det tager ca. 1,5 time og du skal derfor være her senest 15:30 den dag du skal stille op.


Nedenstående billeder viser henholdsvis den korrekte og forkerte måde at udfylde dine prismærker på hos LuksusBank.

Korrekt

eksempel på et manilla mærke, der viser regler for udfyldelse af dem

Korrekt: Skriv altid hvilken vare prismærket tilhører og størrelse. På denne måde sikrer vi os, at vi altid ved hvilken reol og vare prismærket tilhører. Ydermere er det altid en god idé, at skrive hvis tøjet er af en kvalitet, som er vigtig at nævne – eksempelvis 100% silke. Hvis du kan huske nyprisen og du tænker at den er relevant, kan du også skrive den.

Forkert

eksempel på et manilla mærke, der viser regler for udfyldelse af dem

Forkert: Hvis du under din lejeperiode vil ændre priserne på dine varer, er det vigtigt, at du fjerner det gamle prismærke med den gamle pris, og i stedet tilføjer et nyt mærke med den opdaterede pris.


Opfyldning

Når du kommer i butikken i din lejeperiode, er det vigtigt, at du henvender dig til os inden du går til din reol. Du må komme at fylde op lige så ofte som du vil, men husk at holde dig til maks 25 bøjler af gangen.


Tømning af reol

Husk at notere din slutdato. De varer som er tilbage på lejeperiodens sidste dag (altid onsdag), skal gerne fjernes inden kl. 16:00 (giv gerne besked, hvis du tømmer din reol efter kl. 16). Såfremt dine varer ikke er fjernet, vil vi fjerne det for dig, og LuksusBank vil tage et gebyr på 300 kr. for at pakke din stand ned. Hvis det aftales når lejeperioden starter koster det 150 kr. Det vil blive opbevaret i 14 dage. Derefter vil det blive doneret til Røde Kors eller Kirkens Korshær.

Det er vigtigt, at lejer ved tømning af reol, ikke tager prismærker af, da personalet skal kontrollere varerne, inden de tages ud af butikken.

Tender, Love & Care
Dette er et vigtigt punkt for LuksusBank (og ikke mindst for dig selv). Hvis vi sammen skal holde den gode profil og den høje standard, er det meget vigtigt, at du holder din stand og sørger for, at der er ryddet op, så det altid ser lækkert og indbydende ud. Så kig forbi et par gange i ugen, og forhåbentlig skal du også have fyldt op med nye varer.

Uhygiejniske eller beskidte varer bortskaffes af personalet. Såfremt din vare har en mindre fejl uden betydning, skal dette fremgå på prismærket med stregkoden.

Ved salg af dyrere mærkevarer som fx. designermøbler, tasker og sko skal kvittering eller ægthedsbevis gerne medfølge på varen. Salg af kopivarer er IKKE tilladt.

Ekstra stregkoder

Du er velkommen til at fylde op med varer, når der er solgt varer fra din stand. Det koster 10 kr., hvis du skal have printet ekstra stregkoder (pr. ark) og 20 kr. for 25 stk. manillamærker inklusiv strips, når du vil tilføje flere varer til din reol.

Det er vigtigt, at du selv sørger for, at alle varer er mærket korrekt med din unikke stregkode og påskrevet pris. Du kan påsætte manillamærke (25 stk. medfølger ved leje af reol) med en strips eller med en snor. Til smukke brugsting og designvarer (sort reol) anbefaler vi, at du påfører klistermærker direkte på varen. Vi anbefaler, at du henter stregkoder inden, din lejeperiode begynder, så du kan klargøre dine ting hjemmefra.

For at minimere risikoen for ombyttede prismærker i butikken, anbefaler vi, at du skriver både pris og en kort beskrivelse af varen på manillamærket eller klistermærket. Alle varer sælges som beset og kan derfor ikke byttes, returneres eller reklameres.

Ved tøjsalg, anbefaler vi at størrelsesangivelsen på varen skrives på manillamærket.

Hvis du ønsker at holde udsalg, skal du blot informere personalet, så kan vi notere det i vores system.

Det er ikke tilladt at placere varer udenfor din egen reol med mindre andet er aftalt med personalet – disse varer vil blive fjernet uden varsel.


Ansvar, tyveri og alarmer

Alt tyveri er lejers egen risiko, og vil ikke blive erstattet af LuksusBank. Butikken har alarmer som du kan sætte på dine ting.

Ved indbrud, storm-, brand- eller vandskade, er du som privatperson normalt dækket af din indboforsikring. Kontakt dit forsikringsselskab.


Annullering af reol

Det er ikke muligt at annullere din reol. I nødstilfælde, kan du kontakte personalet, for at høre om vi kan rykke din lejeperiode. Det er ikke muligt at få tilbagebetalt sin reolleje.


Udbetaling og afregning

Udbetaling af månedligt salg fratrukket LuksusBank’s provenu, udbetales hver 4. mandag (bemærk – det følger ikke din lejeperiode)


Salg i butikken

Alt salg i butikken skal foregå gennem LuksusBank. Det er ikke tilladt at lave interne handler og salg i butikken.

LuksusBank forbeholder sig retten til at holde enkelte lukkedage under din lejeperiode, hvis der skulle opstå sygdom eller andre uforudsete hændelser. Der kompenseres ikke for disse dage.

Kontakt

LuksusBank
Langdalsvej 75
8220 Brabrand
CVR: 39131587
Tlf.: 30 30 88 26
Mail: rikke@luksusbank.dk

Parkering

Der er fine parkeringsmuligheder foran bygningen, så det er nemt at komme frem og tilbage fra butikken ved indlevering og opfyldning af varer.

Cookiepolitik

Åbningstider

Mandag: Lukket
Tirsdag: 11:00 – 17:00
Onsdag: 11:00 – 18:00
Torsdag: 11:00 – 17:00
Fredag: 11:00 – 17:00
Lørdag: 10:00 – 14:00
Søndag: Lukket

Nyhedsbrev

© 2023 All rights reserved LuksusBank